Aktiesparekonto eller månedsopsparing?
Aktiesparekontoen er blevet populær med den lave skat på 17%, hvor et almindeligt depot beskattes med 27/42%. Aktiesparekontoen har dog en begrænsning for hvor meget der kan indskydes og er derudover lagerbeskattet.
Aktiesparekontoen vil være en fordel ved en kortsigtet investeringsstrategi, når avancer realiseres efter kort tid, til en lavere skat. FIRE-verdenen (financial independence retire early) er generelt ikke glad for lagerskat, da det koster skat hvert år når porteføljen stiger samt at rentes-rente effekten ikke udnyttes fuld ud, hvis man bliver nød til at sælge for at betale skatten. Derudover er månedsopsparingen også nemmere for mange, da den investerer automatisk hver måned.
Vi har to bud på hvordan aktiesparekontoen og en månedsopsparing kan sammenlignes (porteføljens værdi efter skat, eller afkast efter skat). Med forudsætningen, at lagerskatten betales fra depotet (ja reglerne siger at man må indskyde et beløb svarende til skatten når man har fyldt aktiesparekontoen op, men alternativt skulle den skat investeres i månedsopsparingen. Altså, der skal ikke ”penge op af lommen” i sammenligningen), så vil månedsopsparingen altid have en højere værdi efter-skat. Første sammenligning er derfor en ”efter-skat-værdi” på de to depoter.
Ved beregningen er der forudsat følgende;
- Der investeres 135.900 (2024-niveau for højeste indskud) på én gang. (ja kurtage er der ikke regnet med, men det her er de store tals lov)
- 8% i årlig afkast
- Aktiesparekontoen investerer i en udenlandsk fond med en ÅOP på 0,2%
- Månedsopsparing investerer i en dansk fond med en ÅOP på 0,5% (de udenlandske fonde er lagerbeskattet, hvorfor der vælges en dansk fond som er realisationsbeskattet)
- Månedsopsparingen er realisationsbeskattet. Ved sammenligningen regner vi en efter-skat værdi. Altså, hvor mange penge har man fra sin investering efter skatten er betalt, hvis hele porteføljen sælges på en gang. Skatten på aktiesparekontoen hæves årligt af Aktiesparekontoen
(beregning, portefølje)
Ved alle beregninger er virkeligheden forsimplet og bygger på en gennemsnitlig udvikling. Månedsopsparingen vil ud fra ovenstående forudsætninger derfor altid være mest værd (før skat), men hvis man sammenligner efter-skat værdien med aktiesparekontoen, så er aktiesparekontoen størst. Altså er aktiesparekontoen ”vinderen” i dette scenarie.
Er man derimod interesseret af at leve af afkastet på sin investering, så er porteføljens værdi efter skat underordnet. Det vigtigste parameter her må derfor være; hvor stort afkast får jeg efter skat. Med ovenstående forudsætninger, vil afkastet efter skat være størst på aktiesparekontoen til en start, men vil efter nogle år blive den overhalet af månedsopsparingen. ”Vinderen” med udgangspunkt i afkast efter-skat er månedsopsparingen, hvis man først skal leve af afkastet efter nogle år.
(beregning, afkast)
Valget af de to depot-typer er ikke så sort/hvid som i en beregning. Beregningen er vores forsimplede bud på en sammenligning. En beregningen kan give et forsigtigt bud, men tager ikke højde for ”den rigtige udvikling i markedet”, investeringsstrategi eller eventuelle fremførte tab til senere modregning.
Hvis du er uenig i beregningen/har andre forslag til sammenligningen eller ideer til andre emner/sammenligninger hører vi gerne fra dig ;)